Hvidovre - KMB

Skuffende start for KMB2010

Første kamp i den nye sæson var udekampen lørdag den 5/9 mod Hvidovre (HBC).

Kampen blev langt sværere, end vi havde regnet med. HBC stillede med et rigtig godt hold – og HBC Hallen har altid været en svær udebane for os. Kampen endte med en sejr til HBC på 6-3.

Det skal nævnes, at Christine måtte stille op halvskadet. Freja blev skadet med hoftesmerter i sin 1. DS. Dette betød, at vi måtte trække vores DD, som HBC vandt uden kamp. Endelig havde vi 2 nye spillere på holdet, som måske endnu ikke var faldet helt til på holdet. Men vi må også bare indrømme, at HBC havde et bedre hold på dagen. HBC bliver et tophold i 1. Division.

Her er de enkelte resultater:

Resultat fra Badmintonplayer

mads_christensen.jpgVores træner Dennis siger om kampen, at vi vinder de såkaldt sikre kampe, men at vi taber de lige kampe og de kampe, hvor vi på forhånd var undertippede. Han fremhæver naturligt nok de 3 sejre, der kom i 1.MD, i 1.HS ved vores flyvende hollænder Joran og i 2.HD. Men bortset fra 2.HS, hvor Philip taber 26-24 i 3. sæt – var vi ikke tæt på sejr i de resterende kampe. Mads spillede en kanonkamp og vinder begge sine kampe. Han blev fortjent kampens KMB spiller.

Som sagt blev det til en sløj sæsonstart, og det sætter os allerede under et vist pres i forhold til vores målsætning om at nå oprykningsslutspillet i 1. Division. Derfor må vi gøre alt for at rette op på skuden ved vores næste kamp, der er hjemmekampen mod Holte.

Kampen mod Holte spilles i KMB Hallen på Gl. Kirkevej lørdag den 19. september kl. 13.00

Kom forbi KMB og hjælp vores 1. hold til sejr over Holte.

Du kan trygt komme til kampen. Vi vil tage de nødvendige forholdsregler vedr. Coronasmitte.

Per Larsen
Spilleudvalget

P.S. Holdkampene i 1. Division spilles over 9 kampe:

2 MD – 2 DS – 2HS – 2 HD – 2DD

KMB's 1. hold