2012/2013

Hold-DM for U 13 i Sakskøbing d. 13. – 14. april 2013

 

Vi var 7 spillere: Mathilde, Freja, Christine, Simon, Nikolaj, Mikkel og Josh, og 7 forældre, som drog til Sakskøbing til U 13 hold-DM. Vi skulle møde Greve og Kolding i den indledende pulje. Desværre tabte holdet de 2 holdkampe, selvom spillerne ydede en brav indsats.

Lørdag aften var modstanderen Roskilde, og det blev en spændende holdkamp, hvor KMB trak det længste strå: 5 – 4. Det blev afgjort i DD med cifrene 23 – 21 i 3. sæt! Det gjorde, at selvom vi tabte til Højbjerg (4 – 5) om søndagen, endte holdet som nummer 10 i Danmark.

Som træner havde vi om lørdagen fået Kristoffer Knudsen med, og han coachede børnene meget engageret og medlevende. Stor tak til ham og Rasmus Rylander som med-coach.

Det var en meget hyggelig weekend med mange badmintonkampe, godt humør og god holdånd.

Som det ses på billedet, er holdet iført blå trøjer. Dem havde Hanne Busch skaffet på rekordtid.

På billedet ses bagerst: Christine, Mathilde, Freja og Simon, og forrest: Nikolaj, Mikkel, Josh og Kristoffer. DM_i_Sakskbing_13-14_april_2013.jpg


5 Medaljer til KMB2010 ved de nyligt overståede Danmarksmesterskaber

KMB2010 har netop haft det flotteste DM for ungdom til dato.

Ud over en masse flotte præstationer af de i alt 12 KMB spillere, kunne klubben også vende hjem med hele 5 medaljer. De fordelte sig med tre medaljer til U13, en til U15 og en til U17, så det må siges at KMB var fremme ved DM for alle de tre yngste årgange i sæsonen 2012/2013.

De fire medaljetagere var Mathilde Cramer Ahrens Bronze i U13 DS og DD (med Sophia Grundtvig, Aarhus AB), Freja Ravn Nielsen Guld i U13 DD (med Amalie Magelund Krogh, Greve), Sofie Lüthje Bronze i U15 DD (med Ida Marie S. Kristensen, Holbæk) og Alexander Bond Bronze i U17 MX (med Ditte Søby Hansen, Greve).

IMG_0314_a.jpg

De dygtige og glade medaljetagere til ungdoms DM 2013. Fra Venstre Freja, Alexander, Mathilde og Sofie